Alle opskrifter,  Dessert,  Morgenmad,  Sødt,  Vegansk

Vegansk kokoskaramel

Trylleri i en gryde

“Filibaba lyder altså lidt som navnet på en tryllekunstner,” sagde min ven, Stig, til mig, da jeg første gang præsentrede ham for bloggen. 

Jeg rystede uforstående på hovedet, for i min familie er det bare noget, vi plejer at sige, når noget mad er særligt lækkert. Eller ‘Mums Filibaba’ rettere. 

Nu er der så i mellemtiden sket det

… at Filibaba faktisk har kastet sig over tryllekunsten. Ikke i klassisk korttrick-forstand, men i kemisk forstand.

Så i dag bliver I, kære læsere, simpelthen indviet i, hvordan man tryller kondenseret kokosmælk om til karamel. 

Det er lige dele magisk og mystisk. 3 timer i en gryde med kogende vand og voila! Så er der karamel på dåse. 

KOKOSKARAMEL

  • 1 dåse kondenseret kokosmælk*

FREMGANGSMÅDE

  1. Fjern papiret på dåsen.
  2. Bring  et par liter vand i kog i en gryde, og læg dåsen deri, når vandet koger.Det er vigtigt, at dåsen er dækket helt med vand.
  3. Lad den koge under låg ved svag varme i 3 timer. 
  4. Når du tager den op af vandet og åbner dåsen, har du den lækreste kokoskaramel, som gør enhver portion havregrød lige dét bedre.

Herhjemme er vi glade for kombinationen: Frisk æble i tern, salte mandler, peanutbutter og kokoskaramel. Men karamellen er også god på is eller brownie, hvis det skal være ekstra festligt. 

*Man kan bruge almindelig kondenseret mælk i stedet, men ønsker man en vegansk karamel, skal man have fat i kondenseret kokosmælk. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *