Kvinderne bag bloggen

Bag bloggen står Amanda Stensgaard og Frida Fisker. Vi er roomies og studiekammerater, så vi deler stort set alt. Også glæden ved at lave mad i vores taglejlighed på Trøjborg.

Hos Filibaba er du velkommen til at spise med. Vi håber, at menuen falder i din smag. Nedenfor kan du lære dine borddamer lidt bedre at kende.

AMANDA STENSGAARD, 23 ÅRIG JOURNALISTSTUDERENDE FRA AARHUS

… og mægtigt glad for grøntsager, ord og chokolade.
Det hele kommer til udtryk hos Filibaba, hvor jeg deler hofretter og køkkeneksperimeter og krydrer med hverdagsanekdoter.
Det er min mission at inspirere til vegetarisk madlavning, som hverken kræver oceaner af tid eller tvivlsomme ingredienser. Og så vil jeg gerne vise, at man altså godt kan spise spændende og nærende mad på et SU-budget og samtidig have råd til både øl og frisørbesøg. 

KONTAKT: amandastensgaard1@hotmail.com


FRIDA BJØRN FISKER, 22-ÅRIG JOURNALISTSTUDERENDE FRA HOLSTEBRO

… og noget af en nørd, når det kommer til layout, grafik, billede- og videoredigering. Holder af at få det hele til at spille – både visuelt og praktisk. Har tidligere været frontfigur bag modebloggen FridaFiskersFashion.dk, men er i nærværende blogforetagende primært bag kameraet og får teknikken til at fungere. Og så prøvesmager jeg den lækre mad, der kommer fra Amandas gryder, inden video og billeder kommer op på bloggen.

KONTAKT: fridafisker@hotmail.com